slodown.dk

Rækkefølgen På Bøgerne I Det Gyldne Kompas-serien

Udgivet d. 23.01.2020
Skrevet af: Redaktion
OM OS

I løbet af november og december 2019 kunne HBO Nordic-abonnenter herhjemme følge første sæson af en ny og spændende fantasyserie ved navn His Dark Materials.

Serien handler om en ung pige ved navn Lyra, som er skæbnebestemt til at befri hendes verden fra det magtfulde Magisterium, der undertrykker det tætte bånd mellem mennesker og daemoner.

Serien er baseret på Philip Pullmans bogtrilogi af samme navn, og som på dansk kaldes for Det gyldne kompas-serien. Samme bogserie blev forsøgt filmatiseret tilbage i 00’erne, men man kom aldrig længere end en enkelt film ud af de planlagte tre; filmen Det gyldne kompas fra 2007 med Daniel Craig og Nicole Kidman på rollelisten.

Vil du læse den fantastiske fantasytrilogi, kan på herunder få styr på bøgernes rækkefølge.

The Golden Compass (1995)

Dansk titel: Det gyldne kompas

Det gyldne kompas er det første bind i Philip Pullmans imponerende bogtrilogi om Lyra, der drager på sit livs eventyr i en verden fyldt med ondskabsfulde magtinstanser, prægtige panserisbjørne, magi, uhyggelige børneeksperimenter og det mystiske fænomen Støv.

The Subtle Knife (1997)

Dansk titel: Skyggernes kniv

Skyggernes kniv er det andet bind i Det gyldne kompas-serien af Philip Pullman. Drengen Will møder Lyra i spøgelsesbyen Cittágazze, og det skal vise sig, at deres skæbner forbundne. Sammen skal de finde et magtfuldt våben, inden det falder i hænderne på de forkerte.

The Amber Spyglass (2000)

Dansk titel: Ravkikkerten

Ravkikkerten er det tredje og sidste bind i Det gyldne kompas-serien af Philip Pullman. Lyra og Will er blevet adskilt, så nu må de finde hinanden igen, inden den store krig, og så må de foretage en farefuld rejse til et sted, hvorfra ingen nogensinde er vendt tilbage.

La Belle Sauvage (2017)

Dansk titel: La Belle Sauvage: Forestillinger om Støv

La Belle Sauvage: Forestillinger om Støv er en såkaldt “prequel” til Det gyldne kompas-serien. Bogen er dermed en fortælling, som foregår før begivenhederne i Det gyldne kompas, og man lærer mere om Lyras forhistorie samt det mystiske Støv.

Tak til avXperten

Denne artikel er lavet med støtte fra avXperten. Mangler du elektronik eller AV-udstyr såsom et converter af typen VGA til HDMI, så bør du besøge avXpertens velassorterede netbutik.